Hvem er vi
Formål
Ulandsfagligt Selskab er et tværfagligt forum for alle med interesse i dansk deltagelse i det internationale bistands- og udviklingssamarbejde.
Selskabet er et fagteknisk udvalg under IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). Formålet med selskabet er at udvikle ingeniørfagets tværfaglige kompetencer vedrørende udviklingsforhold og derfor inddrages andre faggrupper i selskabets arbejde.
Selskabet afholder årligt omkring 8 arrangementer, som fokuserer på kompetenceudvikling og debat om internationale forhold og udviklingssamarbejde.
Selskabet tilstræber at være platform for diskussion af nye tendenser i dansk udviklingssamarbejde og søger dette emne belyst gennem oplæg og debat med nationale og internationale politikere, eksperter og administratorer af udviklingsbistanden.


